Opstart af ny sæson 2020-21

Hej alle bowlere.

Idag 07. juli har Bowl ‘n Fun Horsens efter 4 ugers radiotavshed på deres hjemmeside oplyst, at centret åbner igen på fredag 10. juli. Du opfordres til selv at orientere dig nærmere om diverse restriktioner og hygiejnetiltag i centret.

Vi har i juni booket baner til hele sæsonen, der som altid starter 2. onsdag i august – dvs. 12. august.

Bemærk, at vi lægger hårdt ud med at spille 1. runde i vores træningsturnering allerede første træningsaften – altså 12. august. Det er for at nå at have en runde i hver af sæsonens 10 måneder, så alle har optimal chance for at nå at spille de 6 tællende runder,

Se flere detaljer og hele programmet med alle datoerne på siden Medlemsinfo.

Sidste sæson blev jo afbrudt efter vores træning 11. marts, så der nåede vi kun at spille 8 runder i træningsturneringen. Vi skal nok få rundet sæsonen af med præmieoverrækkelse og det hele.

Vores klubmesterskab blev også aflyst. Vi arbejder på, at nå at få det afviklet i eftersommeren – vi skal lige finde en weekend, hvor der er plads i det tilsyneladende noget fortættede turneringsprogram. Mere herom snarest.

Vi ses 12. august – fortsat go’ sommer.

HBK 91 har skiftet bank

Der har været en del bøvl og stigende omkostninger med vores hidtidige bank.

Derfor har vi pr. dags dato skiftet til Danske Bank, hvor servicen er bedre og omkostningerne lavere if. vores hæderkronede kasserer Erik Jespersen.

Nyt kontonummer er : 9570 13031959.

Så husk at rette i dine eventuelle betalingsaftaler for kontingent.

Tilmelding til sæson 2020-21 nu!

Vi har med kort varsel fået oplyst, at vi allerede på fredag 5. juni skal tilmelde vores hold – for at næste sæson kan planlægges.

Medlemmerne kan jo nok ikke nå at få snakket sammen på holdene inden da! Men vi skal bede om Jeres tilmelding senest 16. juni.

Derfor har vi forhåndstilmeldt 2 stk. 4-personers hold,1 stk. 3 personers hold samt 1 til Jysk Turnering.

Vi forventer at kunne starte træning i august og turneringerne starter i uge 41.

Her finder du tilmeldingsskemaet :

Som tidligere nævnt, vil vi afslutte sidste års træningsturnering med stillingen efter den 8. runde, som vi nåede at afvikle 4. marts.

Vi vil også gerne kunne afvikle Klubmesterskabet 2020, som jo blev aflyst.

Mere herom, så snart der er reelt nyt om genoptagelsen af indendørs sport.

På gensyn – forhåbentlig i august.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Vi må undvære sæsonafslutningen…

Hej alle

Med den fortsatte nedlukning af indendørs sport/idræt, samt det opretholdte forbud mod forsamlinger over 10 personer, må vi jo desværre erkende, at vi ikke kan mødes til vores sæsonafslutning i HBK 91 på onsdag 13. maj.

Vores træningsturnering sluttede med 8. spillerunde i marts, men vi skal nok få uddelt både trofæer og præmier, når vi kan mødes igen.

Som I jo nok har bemærket, har vi ikke udsendt info om tilmeldinger til næste sæson, mere om det, så snart forholdene er afklaret.

Tak for denne sæson, og på gensyn til opstart af en ny og bedre – forhåbentlig i august.

Pas på Jer selv og hinanden, til vi ses igen.

Venlig hilsen

Bestyrelsen