Nu har vi fastlagt datoerne for runderne i vores træningsturnering i den kommende sæson 2019-20.
For at så mange som muligt kan nå at spille de 6 gældende aftner, fastholder vi 10 datoer. Som altid behøver man selvfølgelig kun at spille 6 aftner, hvis man har styr på sin bowling.
Prisen er uændret kr. 20,- pr. aften, og alle pengene går ubeskåret til præmier (samt lidt til trofæer).
Datoerne er :
21.08., 18.09., 09.10., 06.11. og 04.12.19, samt 08.01., 05.02., 04.03., 01.04. og 06.05.20.
Vi sluttede af med præmieoverrækkelse i vores Træningsturnering, hvor sidste runde blev spillet 1. maj.
Selvom vi må indrømme, at vores trænings-onsdage er blevet mindre velbesøgte i denne sæson, har der været en usvækket interesse for Træningsturneringen.
Vi fortsætter derfor i næste sæson, og de 10 datoer vil blive meldt ud inden sæsonstarten.
Guldmedalje og 1. præmie på kr. 600,- gik i år til Claus Hesel med 3.230 kegler.
Sølvmedalje og 2. præmie på kr. 500,- gik til Michael Schmidt med 3.144 kegler og
Bronzemedalje og 3. præmie på kr. 400,- gik til Johnny Thomsen med 3.138 kegler – altså i al hemmelighed stor lighed til det sidste!
Som sædvanlig blev der plads til yderligere et par vindere, fundet ved lodtrækning blandt de øvrige, der havde gennemført de 6 gældende aftner.
4. præmie på kr. 200,- gik til nr. 5 – det var Egon Thomsen med 2.921 kegler og
5. præmie på kr. 200,- gik til nr. 7 – det var Richard Markussen med 2.891 kegler.