Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Corona-krisen & HBK91

Hej alle

Håber, I alle har haft en god Påske – trods alt.

Det meste af vores samfund holdes fortsat lukket ned – foreløbig til og med 10. maj. Det gælder naturligvis også Bowl ‘n Fun, som det ses på deres hjemmeside. Så vi kan altså ikke mødes til træning i uge 16-17-18 og 19.

Vi må se, om næste step i åbningen af Danmark eventuelt kunne blive så stort, at etablissementer som Bowl ‘n Fun pludselig 11. maj må åbne for 50+ gæster. I teorien er der jo en chance for at vi kunne mødes til sæsonafslutning 13.maj. (Da Kr. Himmelfartsdag i år ligger på 3. torsdag i maj, slutter vores sæson 2019/20 i HBK 91 ikke 20. maj, men 13. maj).

Mere herom, så snart det er afklaret.

I lighed med april, vil vi heller ikke opkræve kontingent i maj.

Ha’ det godt, til vi kan ses igen.

Klubmesterskab HBK 91 2020

Hermed den længe ventede invitation til årets Klubmesterskab i HBK 91.

Stævnet afvikles lørdag 28. marts 2020. Der er 2 (ganske små) ændringer i forhold til vores tradition de seneste 5 år:

  • I år er der spilstart kl. 14.00
  • Spisning efter præmieoverrækkelserne består i år af Bowl ‘n Funs Buffet.

Se program og tilmelding her:

Generalforsamling i HBK 91 til afholdelse 26. februar 2020

Som annonceret i december følger nedenfor dagsordenen for vores ordinære generalforsamling i HBK 91. .

Husk at vi denne dag bowler fra kl. 18 – 19.30.

Generalforsamlingen afholdes derefter kl. 19.45, og vi har borde nederst i restauranten.

Vi vil gerne opfordre alle medlemmer til at møde op til generalforsamlingen. Hvis du er passivt medlem, kunne du jo benytte lejligheden til at komme og bowle først. Husk at tilmelde dig senest mandag 24. februar på sms til Claus Hesel på mobil 22 75 67 38, så vi kan nå at reservere baneplads til dig!

Her er dagsordenen – opdateret efter udløb af fristen for indsendelse af forslag:

Bemærk, at bestyrelsen stiller forslag om ændring af bestyrelsens størrelse.