Forfatterarkiv: horsensbowlingklub@gmail.com

Sæsonafslutning for HBK 91 3-mands Open

5. maj mødtes vi 6 hold i Fredericia til sæsonens sidste stævne i 3-mands Open-rækken.

Efter 3 timers bowling i sommervarmen, var slutstillingen som følger:

Guld til Trekanten med 90 points og 29.396 kegler

Sølv til Pletten med 84 points og 28.778 kegler

Bronze til HBK 91 med 74 points og 28.782 kegler.

Som keglefaldene antyder, har både Trekanten og Pletten været bedre til at få points ud af deres kegler end vi fra HBK 91.

Men som de også antyder, har vi da nogle gange undervejs i sæsonen haft fornøjelsen at slå både guld- og sølvvinderne.

Således også i dette afsluttende stævne, hvor vi da bl.a. slog dem begge sikkert med over 150 kegler i alt.

hb

Efter strabadserne indtog vi restauranten og fik en flot, sæsontilpasset menu med flæskesteg, brunede kartofler, æbler med gelé og hele udtrækket. Det var næsten som Juleaften – bare 25° varmere.

Så efter en lang og varm dag, rejste vi hjem med vores bronze-medaljer og glæder os allerede til næste sæson.

Venlig hilsen

HBK 91 3-mands Open

Ilse, Torben & Claus

Klubmesterskab 2018

Det startede lidt for stille mht. tilmeldinger til vores Klubmesterskab 2018 og vi måtte ved fristens udløb på generalforsamlingen meddele, at vi var nødsaget til at aflyse damerækken. Ugen efter kom der så lige nogen ekstra tilmeldinger, der gjorde det muligt alligevel at gennemføre mester- skabet med en separat damerække.

Lørdag d. 17. marts var det så tid til det egentlige, nemlig at afholde Klubmesterskabet.

Resultaterne efter 3 timers energisk bowling blev således :
Damerne : Guld til Elva for 1.450 kegler, sølv til Ilse for 1.281 kegler og bronze til Aase for 1.238 kegler.

IMG_3652

Herrerne : Guld til Michael for 1.466 kegler, sølv til Kim for 1.340 kegler og bronze til Claus for 1.308 kegler.

IMG_3654

High score for damerne fik Elva med 211 kegler, mens Michael hos herrerne lavede 227 kegler.

IMG_3657

Dine egne resultater? Se listen over alle spillede serier her : Resultater Klubmesterskab 2018

Efter anstrengelserne var klubben traditionen tro vært ved smørrebrød & øl i Bowl ‘n Funs restaurant.

20180317_163034