Med over et halvt års forsinkelse kunne vi lørdag d. 3. oktober afholde vores Klubmesterskab 2020. Vi havde gang i 10 baner; dog var banerne 9 og 10 ude af drift.
Der var vanskelige forhold for spillerne. Dels var det lidt ærgerligt med 2 defekte baner, men værre var det dog, at opholdsområde og tilløb var meget snavsede. Mange stod uhjælpeligt fast fra første serie og det påvirkede naturligvis spillet.
Nogen spillere evnede bedre end andre at tilrette spillet efter forholdene og der blev trods alt leveret fin bowling med højere scores end sidste år. Resultaterne blev:
Damerækken:
På førstepladsen og dermed Klubmester blev Elva Andersen med 1.459 kegler
der var sølvmedalje til Carina Pedersen med 1.399 kegler, og
bronzemedalje til Aase Overgaard med 1.275 kegler.
Herrerækken:
På førstepladsen og dermed Klubmester blev Johnny Thomsen med 1.405 kegler
der var sølvmedalje til Ole Porsgaard med 1.384 kegler, og
bronzemedalje til Michael Schmidt med 1.347 kegler – 1 kegle mere end 4. pladsen.
Som vanligt kåredes også vinderne af årets high scores – det var i år for damerne Elva Andersen med en serie på 226 kegler. For herrerne var det Johnny Thomsen for en serie på 217 kegler.
Dine egne resultater? Se en oversigt over hele turneringen her:
Efter anstrengelserne på banerne gik vi – alle behørigt iført mundbind – ned i restauranten. Her var det traditionelle smørrebrød i år udskiftet med den store og fine buffet.