Den sidste af sæsonens 10 runder i træningsturneringen blev spillet 2. maj og præmieoverrækkelse fandt sted på sæsonens sidste spille-aften, 16. maj.
Vi har jo været lidt færre deltagere i denne sæson, men 12 af 13 spillere nåede at fuldføre og spille 6 gældende aftner. Det er faktisk flot!
1. plads med guldmedalje og kr. 600,- i præmie gik til Kim med 3.141 kegler. I mellemtiden er Kim stoppet i klubben, og han valgte at give sin præmie videre til en spiller et andet sted i tabellen, og det blev derfor Per, der rendte med de 600,- kroner.
2. plads med sølvmedalje og kr. 500,- i præmie gik til Claus med 3.107 kegler og
3. plads med bronzemedalje og kr. 400,- i præmie gik til Elva med 3.038 kegler.
Som sædvanlig var der yderligere 2 præmier, hvor vinderne blev fundet ved lodtrækning.
De heldige var:
4. præmie til nr. 9, Egon med 2.761 kegler
5. præmie til nr. 6, Johnny med 2.906 kegler
Her ser vi de glade vindere.
Turneringen genererede et lille overskud på kr. 180,- der allerede er tilgået klubkassen. Flemming har nu nok købt præmier for pengene allerede.
Dine egne resultater ? Se skemaet over alle spillede runder her –
Træningsturnering resultater 201718
Den gode interesse for træningsturneringen medfører, at vi fortsætter traditionen i næste sæson. Datoerne for de 10 runder bliver fastlagt og meldt ud straks fra sæsonstarten.
Så er der kun tilbage at sige tak for denne sæson, god sommer og på gensyn i næste sæson med opstart af onsdagstræning 8. august.