De sidste af 9 runder i træningsturneringen blev spillet 10. maj og præmieoverrækkelse fandt sted på sæsonens sidste spille-aften, 17. maj.
Vi startede med 16 spillere ved sæsonens begyndelse. 13 fuldførte og spillede 6 gældende aftner.
1. plads med guldmedalje og kr. 600,- i præmie gik til Peter Kjeldmann med 3.289 kegler.
2. plads med sølvmedalje og kr. 500,- i præmie gik til Claus Hesel med 3.264 kegler og
3. plads med bronzemedalje og kr. 400,- i præmie gik til John Villumsen med 3.223 kegler.
Som sædvanlig var der yderligere 3 præmier, hvor vinderne blev fundet ved lodtrækning.
De heldige var:
4. præmie til nr. 10 Ilse Daugaard med 3.135 kegler
5. præmie til nr. 5 Torben Daugaard med 3.203 kegler og endelig
6. præmie til nr. 6 Ove Kjærside med 3.184 kegler.
Her ser vi de glade vindere, på nær John Villumsen, der sikkert var ude at spille golf i det gode vejr.
Turneringen genererede et lille overskud på kr. 140,- der tilgår klubkassen. Der er nu nok købt præmier for pengene allerede.
Dine egne resultater ? Se skemaet over alle spillede runder her –
Træningsturnering resultater 201617
Den gode interesse for træningsturneringen medfører, at vi fortsætter traditionen i næste sæson. Datoerne for de 9 runder bliver fastlagt og meldt ud straks fra sæsonstarten.
Så er der kun tilbage at sige tak for denne sæson, god sommer og på gensyn i næste sæson med opstart af onsdagstræning 9. august.